PS2 vs Xbox vs GameCube: Den ultimative købsguide til 6. generation

Valget mellem PS2 vs Xbox vs GameCube handler om mere end bare at vælge barndommens yndlingsspil; det kræver også, at du navigerer udenom aldrende hardware, regionslåse og kompatibilitet med moderne fladskærme. Efter at have læst denne guide ved du præcis, hvilke 6. generations konsoller du bør gå efter, hvordan du identificerer driftssikre hardwarerevisioner, og hvilken vedligeholdelse der kræves for at holde dem kørende i dag. Springet til 3D-gaming modnedes lynhurtigt i denne æra, men selve maskinerne er nu årtier gamle og kræver særlig pleje.

Hardwarerevisioner: PS2 vs Xbox vs GameCube

Når du vil købe retrokonsoller i Europa og andre PAL-regioner, afgør den specifikke hardwarerevision, hvor meget arbejde du skal lægge i maskinen. PlayStation 2 er for eksempel groft opdelt i de store "Fat"-modeller (SCPH-30000- og SCPH-50000-serien) og de senere "Slim"-modeller (SCPH-70000- og SCPH-90000-serien). Fat-modellen er ideel til harddisk-modding takket være dens Expansion Bay, så du helt kan slippe for at bruge det optiske drev. Omvendt er Slim-modellen genialt kompakt, men berygtet for en designfejl, hvor det interne laser-fladkabel løsner sig, buer opad og ridser spildiskene permanent i en perfekt cirkel.

Den originale Microsoft Xbox spænder fra version 1.0 til 1.6b, og de tidlige modeller gemmer på en katastrofal designfejl. Revision 1.0 til 1.5 indeholder en defekt aerogel-ur-kondensator (clock capacitor), som med tiden vil lække ætsende syre ud over bundkortet. Det ødelægger printbanerne og tager livet af konsollen, hvis den ikke fjernes. De senere 1.6-modeller løste dette problem, men introducerede mindre inkompatibiliteter i video-encoderen med en håndfuld spil.

Når det gælder GameCube-hardwarerevisioner, holdt Nintendo det relativt simpelt, men én bestemt model er vigtigere end alle andre. Du bør gå efter DOL-001-modellen, som let kendes på, at den har både en Analogue AV-port og en Digital AV-port bagpå. Nintendo fjernede i al stilhed Digital AV-porten i den senere DOL-101-revision for at spare produktionsomkostninger, hvilket begrænser dine muligheder for videosignaler markant.

Ud over hardwaredesignet lider PAL-regionerne under den historiske arv fra 50Hz-tv-standarden. Mange tidlige titler på alle tre platforme kører i 50Hz interlaced video, hvilket resulterer i store sorte bjælker i top og bund af billedet samt et gameplay, der kører cirka 17 procent langsommere end NTSC-udgaverne. Når du sammenligner en PAL PS2 vs GameCube, er det afgørende at tjekke, om det enkelte spil understøtter 60Hz-tilstand i indstillingsmenuen, før du køber det.

Tilslutning og billedudgang til moderne fladskærme

At slutte disse konsoller til et moderne fladskærms-tv kræver mere end et simpelt composite-kabel, hvis du vil have et ordentligt billede. Her udmærker den eftertragtede GameCube DOL-001 sig for alvor. Digital AV-porten understøtter fremragende plug-and-play-HDMI-adaptere som Carby eller Retro-Bit Prism. Disse adaptere tapper direkte ind i det digitale videosignal, der oprindeligt var tiltænkt Nintendos officielle komponentkabler, og leverer et knivskarpt 480p-billede uden input lag direkte ud af kassen.

Den originale Xbox understøtter komponentkabel direkte fra fabrikken, hvilket var et enormt salgsargument i dens levetid. På standard PAL-systemer er de progressive opløsninger (480p og 720p) dog låst i systemmenuen. For at låse op for disse HD-opløsninger skal konsollen softmoddes, så den interne videoregion kan skiftes fra PAL til NTSC. Når det er gjort, leverer Xboxen noget af generationens skarpeste billedkvalitet.

PlayStation 2 byder på den største udfordring på moderne skærme. Selvom komponentkabler til retrokonsoller af høj kvalitet er billige og let tilgængelige, er konsollens interne videosignal notorisk blødt. Derudover er langt størstedelen af PAL-spilbiblioteket på PS2 låst til 50i (interlaced) video. Moderne fladskærme har svært ved at deinterlace dette signal ordentligt, hvilket resulterer i et sløret, flimrende billede med mærkbar input lag. For at opnå det bedste resultat bør du køre PS2-komponentkablerne igennem en dedikeret gaming-upscaler som RetroTINK 5X eller RetroTINK 4K, som håndterer deinterlacing korrekt uden at tilføje forsinkelse.

Optiske drev og praktisk vedligeholdelse

Virkeligheden for disse maskiner i dag er, at de optiske drev synger på sidste vers. Sonys PS2 benytter KHS-400-seriens lasere, som ofte brænder ud eller mister kalibreringen. I stedet for hele tiden at udskifte dem med billige uoriginale lasere, er installation af Free McBoot på et memory card den bedste metode til bevaring. Dette exploit gør det muligt at starte backups af dine spil direkte fra en intern SATA-harddisk (på Fat-modeller) eller via et SMB-netværksdrev (på Slim-modeller), helt uden om det optiske drev.

Korrekt vedligeholdelse af den originale Xbox er mindst lige så vigtig, da DVD-drevene produceret af Thomson, Philips og Samsung fejler i et alarmerende tempo. Da Xbox låser harddisken til bundkortet med en unik låsenøgle, betyder et dødt DVD-drev, at du ikke uden videre kan boote den software, der skal bruges til at udskifte en døende harddisk. Det er derfor essentielt at softmodde konsollen, tage backup af EEPROM-nøglen og udskifte den ældgamle IDE-harddisk med en moderne SATA-disk via en adapter. Dette skal gøres, før diskdrevet står helt af.

Nintendos GameCube-drev er generelt de mest solide af de tre, takket være den høje byggekvalitet i det proprietære Matsushita-drev. Dog kan de aldrende lasere med tiden få svært ved at læse skiverne, især spil der benytter begge lag på mini-DVD'en. Dette kan som regel klares med en simpel potentiometer-justering (pot tweak) på drevets printkort for at sænke den elektriske modstand og give laseren en smule mere power.